Sov godt

 

Vi tilbyder overnatning i rummelige dobbeltværelser med fælles toilet og bad på gangen.

Værelserne er nyrenoverede og smagfuldt indrettet med skind på væggene og nye, behagelige senge.

Hotellets café har panoramavinduer og plads til 25 personer. Her kan købes frokostanretninger og kaffe og kage i løbet af dagen, som kan nydes på terrassen om sommeren.

Morgenmad er inkluderet i værelsesprisen og serveres fra kl. 8.30.

25 meter fra hotellet findes et servicehus, hvis gæsterne ønsker at vaske tøj.

Rygning er ikke tilladt inden døre.

 

Check ind kl. 14.00 – Check ud kl. 10.00. (eller efter nærmere aftale)

NB! Er hotellet optaget, tilbyder vi overnatning i vores nye hyggelige gæstehuse i bygden. De er alle forsynet med solpaneler, for heroppe skinner solen ofte med fuld styrke.

Udsigten et kapitel for sig

 

Mod syd er der kig til Ilulissat og Ilulissat Isfjord, mod vest sejler isbjergene i  Diskobugten på deres vej ud mod det store åbne hav og mod øst ligger Rodebay Bugten.

Hvorfor Oqaatsut?

 

Vil du opleve livet i en lille grønlandsk bygd, anbefaler vi et ophold i Oqaatsut. Her er fred og ro, venlige indbyggere og oplevelsesmuligheder for dem, der ønsker at vandre, sejle i kajak, fiske eller bare slappe af og nyde udsigten. Mod syd ligger Ilulissat og Ilulissat Isfjord, mod vest Diskobugten med sejlende isbjerge og mod øst Rodebay Bugten.