Sejlads

 

Vi sejler i Diskobugten og Oqaatsutbugten og tager gerne en afstikker til enten Isfjorden eller Eqi-gletsjeren. Der er gode muligheder for at betragte de gigantiske isfjelde fra top til bunden af havet. Visse steder står de store fjelde på kun 60 meters havdybde. Undervejs fortæller vi om byens historie. Vi slukker motoren, så vi kan opleve den larmende stilhed kun afbrudt af lyden af måger og isens kanontorden.  Uanset hvor vi sejler, kommer vi tæt på sejlende isbjerge på blå bund. Hver især et naturens kunstværk. Farvespillet er sit eget. Turkis, blåligt, glasklart.

Oplev en aften i midnatssolens skær. Farver og former på de flydende fjelde er under konstant forandring.  Vi holder selvfølgelig afstand til isfjeldene, der kalder på respekt. Det ved enhver lokal sejler.

På vores ture er der gode chancer for at møde sæler og hvaler. På turen til og fra Isfjorden møder vi ofte mindre joller, som fisker hellefisk, der er en yndet og værdsat lokale spisefisk.

 

Læs mere om priser