En del af UNESCO’s verdensarv.

Bygden ligger i Diskobugten kun 18 km nord for Ilulissat og den berømte isfjord, som er på UNESCO’s verdensarvsliste.

Tæt på hotellet ligger et gammelt hvaloptrækningssted, der stadig benyttes den dag i dag af de lokale. Oqaatsut huser også en lille fiskefabrik, der er specialiseret i forædling af hellefisk, havkat og torsk samt produktion af snacks af naturtørrede ræklinger.

Oplev det ægte Grønland

Alle grønlændere har rødder i en bygd, og det er netop her, det oprindelige Grønland stadig mærkes i hverdagen. Derfor er et ophold i en bygd en helt særlig oplevelse. Når du rejser til Grønland, rejser du ikke kun til storslået natur – du rejser ind i en levende kultur.

Her er tempoet langsommere, stilheden dybere og mødet med mennesker mere personligt. At overnatte i Quaatsut giver dig mulighed for at opleve hverdagslivet i en grønlandsk bygd: lyden af havet, de farverige huse, de lokale fortællinger og den stærke forbindelse mellem mennesker, natur og traditioner. Her lever kulturen videre, præcis som den har gjort i generationer.

Det er her, du virkelig forstår Grønland – ikke kun som destination, men som hjem.

Aktiviteter hele året rundt.

Hele sommeren er der daglige sejladser fra til og fra Ilulissat. Sejlturen tager kun 25 minutter. Det er også muligt at vandre til bygden. Om vinteren foregår transporten med hundeslæde eller snescooter.

Oqaatsut er med sine kun 40 indbyggere den mindste af Ilulissats bygder. Til gengæld lever indbyggerne i verdens største kommune, der i kvadratkilometer er større end Frankrig!

Om Nordlys

Ikke uden grund har hotellet fået navn efter nordlyset. På en mørk aften og nattehimmel er nordlyset en flittig gæst i området. I Oqaatsut er der ingen gadelys, så derfor opleves nordlyset særligt stærkt. Gamle sagn fortæller, at det smukke himmelfænomen skyldes afdøde sjæles spil med et hvalroskranie. Der findes mere nøgterne forklaringer, men det er nemt at forstå, at fantasien får frie tøjler, når nordlyset danser sin smukke dans i sine grøn-rød-gule farvepragt. Læg blot nakken tilbage og nyd det farvede tæppe, der bølger over himlen. At stå under Grønlands tårnhøje himmel, og nyde himmellysets stille dans er en oplevelse for livet.

Aurora Borealis, som nordlyset hedder med et fint ord, viser sig året rundt men ses tydeligst på en mørk, klar nattehimmel fra september til april.Naturfænomenet foregår i omkring 100 km højde og skyldes sammenstød mellem solens ladede partikler og molekyler og atomer i atmosfæren.